Thisted-virksomheden leverer stærkt kvartal trods corona-krisen

THISTED: COVID-19 har givet mange udfordringer til små- og mellemstore virksomheder.

Thistedvirksomheden Oiltech har dog formået at levere et stærkt 1. kvartal på trods af corona.

Øget fokus på håndsprit og rengøringsprodukter og tilgangen af nye kunder har været medvirkende til det positive resultat.

- Efterspørgslen har været stor, og det har sat sit præg på ordretilgangen og dermed også omsætningen. Det er selvfølgeligpositivt her og nu, men situationen taget i betragtning tager vi én måned ad gangen, siger Leif Olesen, ejer af Oiltech.

- Vores trofaste kunder har på trods af corona-situationen fastholdt deres ordrer, og en række nye kunder er kommet til. Det er vi selvfølgelig meget glade for og stolte over, da vi godt ved, hvor hårdt denne krise har ramt mange virksomheder. Vi er ekstra glade for udviklingen idet midtjyske, hvor flere af vores nye kunder har base, siger Leif Olesen.

Oiltechs kunder befinder sig i det meste af Nordvest- og Midtjylland.

Det spænder fra små virksomheder til større danske virksomheder, som det lokale slagteri TiCan, Thisted Bryghus og Thise Mejeri.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...