Listen over byer med legetøjsbutikker er klar

THISTED: Tirsdag offentliggjorde Salling Group listen over de byer, hvor legetøjskæden BR genopstår, og Thisted er ikke at finde på listen.

I Jylland ser listen sådan ud.

Aalborg - butik to steder, Aarhus, Tilst, Randers, Vejle, Herning, Sønderborg, Hjørring, Esbjerg, Kolding, Viborg og Holstebro.

Salling Groups købte ved TOP-TOY’s og Fætter BRs konkurs i december 2018 det samlede danske varelager, samt rettigheder til at anvende BR-navnet på det danske marked. Nogle af varerne det store lager vil blandt andet være at finde i Føtex fremadrettet.

I og med at der ikke åbner en Fætter BR i Thisted igen, er Føtex i Thisted allerede gået i gang med en større udvidelse af varehusets legetøjsafdeling.

- Det var mange, mange vognlæs af varer Salling overtog, fortæller Varehuschef fra Thisted, Palle Jensen til Thisted:Posten. - - Vi har allerede flere fastelavnsvarer end nogensinde. Det er varer fra Fætter BR. Men generelt vil vi henover året opbygge vores legetøjsafdeling betydelig. Ikke mindst henimod årets to sidste måneder.

- Så der bliver masser af legetøj at finde i Føtex, nu hvor BR-butikken efter al sandsynlighed ikke genåbner i Thisted, lyder det fra varehuschefen i Thisted.

I alt genopstår 26 Fætter BR butikker over hele landet.

Af Ole Iversen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...