Den mekanikeruddannede Elvis Mahic har startet virksomheden Dreamcar

KJELDSTRUP: Elvis Mahic er vild med flotte biler, og for ham skal flot bil funkle og skinne. Nu har den mekanikeruddannede Elvis Mahic startet virksomheden Dreamcar.

Her kan den trætte lak få ny vitalitet, så bilen ligner en million på de solbeskinnede forårsveje.

- Jeg polerede min først bil da jeg var 13 år. Siden har interessen for bilpleje været min store interesse. Den første bil der blev poleret var min fars gamle grønne Opel Astra. Men de senere år er det rygtes hurtigt, at jeg arbejder med bilpolering. Efterhånden er ordrerne blevet så mange, at tiden var kommet til at skifte gear for min forretning, fortæller Elvis Mahic.

Nu er Dreamcar rykket ind i velegnede værkstedslokaler hos CG Autoteknik i Kjeldstrup.

Her kan Elvis gå og nusse om kundernes biler om aftenerne og i weekender. For Elvis Mahic er glad for sit arbejde på Cimbria, som han beholder indtil videre. Han håber dog at Dreamcar kan udvikle sig til sit levebrød.

- Jeg tilbyder at give bilerne den store tur udvendig, såvel som indvendig. Efter en lakmåling, poleres småridser væk, og lakken får en ny shine som dens oprindelige udseende. Nogle siger at bilen bliver flottere end da man købte den som ny, siger Elvis Mahic og fortsætter:

- En polering betyder mange gange polering af lakken. Falserne kommer også med.

Til slut kan bilen coates med nano-coat fra Max Protect - et produkt jeg har eneret på i Thy og Mors. En nano-coating af bilen gør at overfladen får sværere ved at tage imod skidt. Det er godt givet ud, lyder det.

Lugter bilen af hund, tobak eller bræk, så kan det også fjernes med særligt ozon-udstyr.

Instrument kan også få et flot udseende, helt ned i de mindste kroge med vatpinde, fortæller Elvis Mahic, der også kan få motorrummet til at funkle.

Dreamcars’ motto står printet på et skilt i værkstedet: ”Vores perfektionisme er din drøm”.

- Har man en fin bil, så skal den også være flot og funkle. Sådan har jeg det. Jeg arbejder med kærligheden til biler, som drivkraften.

Prisen på en polering og shine-up af bilen hos Dreamcar afhænger af bilens størrelse. Jo større bilen er - jo større et areal skal Elvis over.

Men en normal størrelse bil kan få nyt udseende for omkring 3500 kroner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...