Hanstholm, Sydthy og Thisted Auto & Dækservice er klar, fortæller indehaver Anders Stignæs

THY-HANNÆS: De nye el- og hybridbiler er nu begyndt at blive almindelige på bilværkstederne. Hos Hanstholm, Sydthy og Thisted Auto & Dækservice er man nu også blevet værksted for den nye biltype.

- Vi har fået uddannet alle vore mekanikere til også at kunne servicere de biler, der er helt eller delvis eldrevne. To har gennemgået kurser på et højere niveau, så vi nu kan modtage alle el- og hybridbiler på vore værksteder, fortæller indegaver Anders Stignæs.

For at få det gode budskab ud har virksomheden anskaffet sig en BMW Plug-In-Hybrid, som bl.a. vil kunne opleves udstillet ved Mors-Thy Håndbolds kommende håndboldkampe.

- Vi har ønsket tydeligt at få budskabet ud om, at vi faktisk også modtager de nye biler. Vi oplevet en del kunder, som ikke er klar over at disse biler nu også kan repareres på værksteder som vores, fortæller Anders Stignæs og fortsætter:

- Og at vi er fuldt uddannet til at servicere og reparere disse biler, siger indehaveren af auto og dækfirmaet.

Der arbejdes nu på etablering af plug-in-ladeadgang for hybridbiler ved virksomhedens afdelinger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...