Aktiviteterne på Solhjem i Østerild er aflyst på grund af corona, men så sørger aktivkomiteen for lys i mørket
ØSTERILD: På Solhjem er alle normale juleaktiviteter aflyst i år. Her har de frivillige i aktivkomiteen ellers hvert år travlt med at lave aktiviteter op til jul for de ældre.
- Det kan vi ikke i år. Derfor har vi gjort noget andet for at sprede lidt juleglæde hos de ældre, fortæller Åse Jacobsen, der er formand for aktivkomiteen:
- I år har vi så lavet en juledekoration til hver beboer med et LED-lys til at hygge på deres stue.
Nogle af beboerne har været med på en gåtur for at se julebelysningen i Østerild og det særligt smukt julepyntede hus på Østerild Byvej.
Derudover får beboerne hver søndag en adventsgave med noget julepynt eller lidt julegodter, fortæller aktivkomiteens formand.