Ejendomsselskabet Thy netop nu ved at færdiggøre otte nye lejligheder på Fogedsvej

THISTED: Markedet for lejeboliger i Thisted er stort. Ejendomsselskabet Thy, der har omkring 150 boliger i Thy, et netop nu ved at færdiggøre otte nye lejligheder i den tidligere ”EG kontorblok” på Fogedsvej i Thisteds vestby.

Her har håndværkerne travlt, for de første lejere skal flytte ind første marts.

- Da vi overtog ejendommen, regnede vi egentlig med, at den skulle være udlejet som en kontorbygning. Men vi måtte ændre strategi og i stedet valgte vi at ombygge ejendommen til otte ejerboliger, som vi så udlejer i første omgang, fortæller Peter Bojsen Jensen, medejer af Ejendomsselskabet Thy, der fortsætter:

- Vi har allerede udlejet seks af de otte lejligheder. En syvende overvejer, så interessen for at flytte ind i huset her må siges at være stor.

- Der er tydeligvis et behov for lejligheder af denne størrelse i Thisted - ikke mindst i Tingstrup, som er blevet et attraktivt område at bo i. Det var en rigtig god bygning vi overtog. Den skulle selvfølgelig ombygges fra kontorer til lejligheder. Men det viste sig at være nemmere end vi forventede. Nogle skillevægge blev væltet, der er monteret nye vinduer og stål-altaner. Der er sat elevator ind, og der er bygget carporte og udhus. Rundt om hele bygninger bliver der opsat hæk, der skal lægges græs og fliser, og der skal plantes buske. Generelt bliver det en ejendom med masser af luft omkring og dermed udsyn, fortæller Peter Bojsen Jensen.

Den nye lejlighedsblok på Fogedvej er tiltænkt familier fra 30 år og op.

Huslejen for lejlighederne, som er fra 80 til 100 kvadratmeter er fra 6500 til 7500 kroner pr. måned.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...