I fjor blev den observeret i Hanstholm flere gange

THY: Under den varme sommer i fjor var der invasion i Danmark af den usædvanlige sommerfugl duehale, der som den eneste sommerfugl suger nektar på svirrende vinger - præcis på samme måde som en kolibri.

Mange observerede i 2018 den sjældne sommerfugl, der kan forveksles med en kolibri. Nu er den dukket op igen. Et enkelt eksemplar blev observeret i Hanstholm midt i juni og torsdag 18. juli.

Ifølge hjemmesiden fugleognatur.dk, hvor observationer af alle dyr og planter i Danmark samles, fremgår det, at duehalen er fåtalligt observeret denne sommer. Men efter observationerne at dømme - endnu ikke i Thy i år.

Har du derfor set den smukke orange-brune, plettede og ”pelsklædte” kolibriagtige sommerfugl i Thy i dine blomster, vil Thisted Posten gerne fortælle om det.

Send eventuelt et billede og lidt tekst til:

ugethy@nordjyske.dk

Af Ole Iversen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...