Det store setup var gjort klar

THISTED: 10 af bofællesskabet Drengshøjs beboere fik i den grad flyttet deres grænser og fik et ordentligt boost til selvtilliden, da huset holdt modeshow tirsdag aften.

Foran et stort indbudt publikum af forældre, familie, venner og ansatte blev de testet på deres mod og mange skulle overvinde sig selv, før de gik ud af den røde løber og viste sig frem.

Det store setup var gjort klar til nok det første modeshow nogensinde i Thy, hvor modellerne var voksne med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, og hvor musikken var fra Lars Lilholt og Kim Larsen til Kandis og Brødrene Olsen.

Heldigvis fik aftenen smilene frem hos både modeller og publikum, og det blev det en varm og bevægende aften for alle, med masser af humor og glimt i øjet.

- Det blev en fantastisk aften. Og en aften hvor mange fik flyttet deres grænser. Det bedste var at beboerne var med hele vejen. De har medvirket i planlægningen og mange ville gerne gå model. Selv om de havde sommerfugle i maven i timerne op til showet.

- De har selv valgt de 35 sange som der blev spillet af diskotek showoff.dk. Og det var en noget anden spilleliste end hvad der normalt høres til modeshow, fortæller ergoterapeut Anita Præstegaard Nielsen, der sammen med pædagog på Drengshøj Lea Svendsen.

Showets toastmaster var Morten Gullev Christensen, der præsenterede tøjet og kom med små humoristiske bemærkninger.? Han gik også selv en tur på den røde catwalk.

Gruppen hos Drengshøj bag modeshowet er i øvrigt meget taknemmelig for den fine opbakning fra butikkerne Sportigan, Jazzy og Fru Bunk, og fra frisørsalonen Kvalitid der havde ordnet makeup og håret hos alle modeller.

Desuden har en række butikker og forretninger støttet showet med gaver, som blev brugt som gevinster.

Med modeshowssuccesen er det nok ikke sidste gang at bofællesskabet Drengshøj går planken ud på catwalken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...