Petanque-klubberne i Thy trives i deres vinterdomicil i Gærup

GÆRUP: Der er mange der betragter petanque som et pensionistspil.

Okay, så lad dem kalde det sådan, men det er et spil der bliver mere og mere eftertragtet og udbredt.

Det ses tydelig i Thy hvor der er syv klubber.

De forskellige klubber har jo deres egne baner som de flittig benytter om sommeren, men det kan jo være en kold fornøjelse at være ude i rusk og regn i den kolde tid på året.

Man fandt så et sted hvor man kunne have tag over hovedet i Stagstrup.

Det brugte man i 2006 og 2007.

Man havde så ønske om at finde noget der var mere komfortabel.

Hos Søren Goul, som har Champost i Gærup, var der tre haller som kunne slås sammen så der kunne blive 10 baner.

Idéen syntes man godt om hos Champost.

Man gik i gang med at tage stilling til hvad der skulle gøres for at det kunne blive en realitet. Det ville koste en del penge og der blev så ansøgt om penge hos LAG-midlerne.

Der blev der vist velvillighed, da de gerne ville støtte et projekt hvor sådanne bygninger på landet kunne bruges til noget bæredygtig.

I 2008 var man klar til at tage banerne i brug og det blev en festdag hvor der var deltagelse af fhv. minister Jacob Axel Nielsen (K), Thisteds borgmester og en repræsentant fra regionen.

I hallerne er der altid 15 grader varmt, man har mulighed for at benytte toiletterne, og der kan laves kaffe i kantinen.

Som næstformand i Thy Petanque Rose Klausen siger, så er det virkelig det, vi har ønsket, og vi aftalte en lejekontrakt over en femårig periode.

- Vi kunne ikke finde et sted, hvor det kunne være bedre, siger hun.

Da avisen var på besøg var man i gang med en vinterturnering, hvor der var 32 spillere som deltog, men der kan spille 40 ad gangen.

Der er spillere fra både Thy, Mors og Salling. Rose Klausen lægger ikke skjul på at der er et enormt godt sammenhold de forskellige klubber imellem, og de ser tilbage på 12 gode år klubberne imellem. Der er valgt to personer fra hver klub og så uddelegerer man, hvilke ting de forskellige personer står for.

Bl.a. skal banerne holdes i orden, og for ikke længe siden er der blevet lagt fliser ved banerne så det er nemmere at færdes.

Det er klart at det koster jo noget at have det sjovt, men der er så mange sponsorer som velvilligt betaler et beløb for at have en reklame for deres firma i hallen. De forskellige klubber har så faste dage hvor de spiller. De har et motto, som lyder: Hygge sjov og samvær, og det har vi siger Rose Klausen.

Skulle man have fået lyst til at se hvad der foregår og hvordan man spiller petanque så er man meget velkommen til at lægge vejen forbi stedet på Gærupvej 11.

Ellers ring til Kristian Nielsen på nr. 2279 9762 som meget gerne viser rundt og fortæller hvornår der er åbent.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...