Centimeter-maraton på Dragsbækcentret

THISTED: 30. august blev der for femte år i træk afholdt centimeter- maraton i Thisted, nærmere betegnet på Dragsbækcentret, hvor private pasningsordning, vuggestuer, kommunale dagplejere og beboere på Dragsbæk Centret havde fået tilbud om at deltage i centimeter- maraton.

De to arrangører, Jens Andersen og Charlotte Frost Nielsen, fortæller, at arrangementet er lavet for at alle kan mødes og hygge sammen med både børn og beboere på Centret.

Over 100 børn var tilmeldt foruden voksne og beboere på Dragsbækcentret.

Flere forældre og bedsteforældre var kommet for at deltage.

En maraton er på 42.195 km.

Så langt ville man dog ikke byde deltagerne. Man havde valgt at dividere ned så distancen kom til at være 420 meter i stedet for. Flere udtalte at det var de faktisk ret godt tilfreds med man har gjort.

Kl. 9.50 gik man i gang med opvarmning og kl. 10 gik starten hvor man rundt om Dragsbæk Centret havde målt en rute til at være 420 meter.

Alle børnene havde fået et rigtigt maratonnummer på ryggen og de startede målrettet og med stor iver.

På ruten var der opstillet en pølsevogn som man i første omgang blot passerede.

Mange af de små poder kunne ikke helt få øjnene væk fra pølsevognen da de gik forbi, men efter at være nået i mål vendte alle tilbage hvor der var pølser og brød til alle deltagerne. Alle - både børn og beboere på Centret - fik foruden maratonnummeret en goodiebag, medaljer og diplomer.

Arrangørerne er klar igen til at lave Centimeter- maraton næste år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...