Stenene skal bruges til kystsikring ved den gamle Synopalhavn

THISTED: Byggeriet af Cold Hawaii indland i den gamle Synopalhavn er i fuld gang. Det indbefatter en udvidelse af den gamle havn, og når der bygges havne skal der bruges sten.

Fredag ankom 2800 tons mørke stenblokke til Hanstholm Havn fra Eydehavn i Sydnorge.

Den store mængde sten, som er ankommet i flere størrelser op til 1000 kilo, skal fra tirsdag fragtes ud til Thisted.

Stenene skal bruges til kystsikring og udvidelse ved Cold Hawaii inland-anlægget ved Thy Cablepark - den gamle Synopalhavn.

Den “nye” Cablepark - Cold Hawaii Inland i Synopalhavnen står færdig midt i marts.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...