Leder af Thisted Bingocenter vil hjælpe økonomisk trængte familier i Thy med en god jul

THISTED: Leder af Thisted Bingocenter Christina Pedersen har besluttet at gøre et stykke arbejde, for at økonomisk trængte familier i Thy kan få en god jul.

I flere år har Homestart Thisted givet en julekurv til de familier som organisation støtter i Thy.

Nu vil Christina Pedersen, sammen med Homestart skaffe naturalier og oplevelser til de 13 familier i Thy, der står til at få hjælp i år.

- Jeg har allerede kontaktet en stribe butikker, supermarkeder og virksomheder med brev, for om de har lyst til at hjælpe med varer, gavekort eller økonomiske bidrag.

- Jeg kan bruge alt og jeg garanterer at det går til økonomisk trængte familier, der har hårdt brug for håndsrækning op til jul, siger Christina Pedersen.

Initiativet sker i samarbejde med Homestart Thy, som i flere år har støttet familier op til jul med julekurve.

- Jeg elsker jul, og det gør ondt i mit hjerte at tænke, på at der er familier der har en svær tid i julen, og reelt ikke har råd til at holde den jul vi andre tager som en selvfølge. Jeg vil gerne give familierne nogle oplevelser sammen. Derfor kontaktede jeg Rikke Kirk, fra Homestart, og spurgte om hun var interesseret i en hjælpende hånd til det arbejde som jeg vidste de allerede gjorde op til jul.

- Jeg er glad for Christinas tilbud. Alt den ekstra hjælp vi kan få, betyder at vi får endnu bedre mulighed for at hjælpe familierne i julen, lyder det fra Rikke Kirk, der siger at behovet for hjælp til familier i Thy op til jul er stort.

Christina Pedersen har allerede en del bidrag på plads, blandt andet 15 gange bowling med tilbehør. Der er også en del der har givet gavekort, blandt andet frisører.

Christinas julehjælpsprojekt løber til 1. december.

- Jeg håber mange har lyst til at hjælpe. Ethvert bidrag stort eller lille garanterer jeg, sammen med Homestart Thy, kommer det rette sted hen.

- Man kan ringe til mig på mobil 21782109, slutter Bingocenterlederen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...