Indehaver Pernille Tophus mærker tydeligt at salget er nedadgående

THISTED: I delikatesseforretningen Chokoladekurven sælges der stadig flødeboller og lækkerier til at forsøde tilværelsen.

Engroskunderne har fået leveret flødeboller nogenlunde som de plejer.

Men indehaver Pernille Tophus mærker tydeligt at salget er nedadgående, selv om folk har brug for at hygge sig med flødeboller og noget lækkert.

- Jeg er mest bekymret for påske-salget, som er en af de to højtider i vores butik. Det er her at firmaer giver påskegaver til deres ansatte og familierne køber påske æg. Altsammen noget som vi har forberedt os på i vores indkøb.

Mange firmaer har bestilt påskegaver til de ansatte.

- Men vi har netop oplevet den første aflysning af påskeordre, siger Pernille Tophus.

- Så vi er nervøse - meget nervøse, for det er stor del af vores omsætning der ligger her, siger hun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...