Mange slags kaffe og nem mad - også som takeaway - er på menukortet

SNEDSTED: Det er ikke kun blomster, der som noget nyt, vil dufte af i Holms Univers. Fra fredag kan livsstils og brugskunstforretningen også tilbyde café til gæsterne og nem mad til Snedsted.

- Vi mangler det - som en del af vores forretning - at kunne tilbyde kunder, som kommer langvejs fra, at få en kop kaffe eller noget let at spise. Men vi synes også, at det mangles i Snedsted - et sted, hvor man kan købe nem og god mad, burgere, flere slags kaffe, sandwich, kage med mere, siger Ida og Lone Holm.

- Vi har altid tilbudt vore kunder kaffe fra kanden. Men mange har også efterspurgt noget mere. Derfor har vi besluttet at åbne en helt ny café - et madsted - i Snedsted, så vi kan tilbyde vore kunder og Snedsted meget mere, lyder det fra de to, som har indrettet et meget stort køkken i lokalet bag cafeen.

Der er allerede ansat én til at passe den nye café, som er det første, man møder, når man træder ind i Holms Univers.

Holms Univers’ Café tilbyder også varm aftensmad og grillretter som takeaway.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...