Mandag 17. september slår Majken Sønderskov dørene op til sin nye salon

VILSUND: Hun er kun 22 år - men ikke bange for at gå vejen som selvstændig.

Mandag 17. september slår Majken Sønderskov dørene op til sin nye salon "By Sønderskov" på Parkvej 28 B. Her var der tidligere Salon Beck som lukkede tidligere på året.

- Jeg fik en mulighed for at starte for mig selv. Den mulighed greb jeg. Nu starter jeg min egen forretning, og jeg kan ikke vente med at komme i gang med at lave lækkert hår for mine kunder, lyder det fra en smilende salonejer, der allerede har fået en del positive tilkendegivelser fra lokalområdet, for at der åbner salon i Vilsund igen.

Majken Sønderskov er udlært som frisør hos Klippestudiet i Nors november sidste år. Herefter arbejdede hun i Skive, indtil planerne for egen salon i Vilsund blev konkrete.

By Sønderskov bliver en salon, hvor man kan få lavet alle former for frisurer og styles.

Og ingen går derfra før der er lidt luksus oveni. For Majken Sønderskov vil altid give kunderne et tilbud om at få håret sat, før man går ud af salonen.

Åbningen af By Sønderskov markeres med en reception fredag 15. september.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...