Morad Pashei har 25 års erfaring som hotel-kok i hjemlandet

THISTED: Kokken og indehaveren er oprindeligt fra Iran. Men maden er pæredansk.

Morad Pashei har 25 års erfaring som hotel-kok i hjemlandet. Men nu bor han i Thy og har de seneste tre år lært at lave ægte dansk mad.

Han driver nu Buffet Martin, der er flot indrettet i den tidligere ”Cafe Ølhunden” på Nørretorv i Thisted. Det står stadig skrevet på gavlen, men bliver snarest malet over. Så der kan komme til at stå ”Buffet Martin” - opkaldt efter Morad Pasheis lille søn.

Med hjælp af sin kone Maryam og og datter Mahdih (Mathilde) har han fået drømmen realiseret og åbnet en ny restaurant i Thisted, hvor menuen er gedigen dansk mad. Men hvor man naturligvis også kan få lov at bestille noget spændende mad fra Iran.

På menukortet kan man finde stegt flæsk og persille sovs, frikadeller og stuvede gulerødder/ærter og salatbar Men også steaks og fiskeretter.

Og har man lyst til at prøve noget mere eksotisk - så kan man f.eks. bestille ”Chengi”, som er lammekød og grillede tomater.

Man kan også prøve den iranske kyllingeschnitzel, eller måske en risret.

- Jeg har lært at lave dansk mad på blandt andet Vesløs Kro, fortæller den glade iransk/danske kok, der også tilbyder mad ud af huset.

Buffet Martin har åbent dagligt og har i øvrigt allerede fået en glad Smiley.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...