Programmet lyder på musik fra 1960’erne og frem med bl.a. Beatles, Gasolin, Krebs, Seebach, Bamse og Larsen

THISTED: Når kunderne på lørdag formiddag 20. juli strømmer til Thisted for at handle, vil der atter være god musik på Store Torv, hvor duoen Black Jack spiller op på scenen.

Black Jack Duo spiller både danske og udenlandske hits fra de glade tressere og frem til nu, bl.a. Gasolin, Beatles, Shakin Stevens, Poul Krebs, Rasmus Seebach, Bamses Venner, Kim Larsen og Dr. Hook.

På torvet vil der være opstillet borde og bænke, hvor medlemmer af Thisted Handels- og Industriforening vil stå for serveringen.

Af Ole Iversen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...