Vask bilen så ofte du vil

THISTED: Shell på havnen i Thisted giver nu vaskeglade bilejere chancen for at vaske bilen lige så ofte, de vil.

Det sker med introduktion af helt nye vaskeabonnementer, som for en fast månedspris giver ubegrænset bilvask i to forskellige tidsrum. Og med en ny app til mobilen og intelligente kameraer i vaskehallerne, er det lettere end nogensinde at holde bilen ren og skinnende.

Otte ud af 10 bilejere bruger vaskehallen, når bilen skal vaskes. Og rigtig mange vasker bilen flere gange om måneden, fortæller Preben Larsen fra Shell i Thisted.

Så til glæde for alle vaskeglade bilejere introducerer tankstationer på Thisted Kystvej 7 nu et fast månedsabonnement på Shell Bilvask, der giver ubegrænset vask i to forskellige tidsrum.

- Man kan vælge, om man vil vaske bilen hele dagen eller den billigere version, hvor man vasker bilen efter kl. 17, siger Preben Larsen.

Shell Bilvask+, som produktet er døbt, dækker over tre abonnementstyper og kan udover Shell i Thisted anvendes på mere end 100 andre Shell tankstationer i landet.

Den store pakke med fri luksusvask hele dagen koster 299 kr. om måneden. Samme store pakke fås også i en udgave med fri luksusvask i et mere begrænset tidsrum til 199 kr. Billigste abonnement giver ligeledes fri basisvaske i et begrænset tidsrum og koster 149 kr. om måneden. I alle abonnementer er det muligt at tilkøbe f.eks. voks eller polering.

- Mange bilister vasker i dag i vaskehallen og ikke hjemme på vejen. Det er bedre for miljøet, da vaskehallen har et meget lavere vandforbrug og sørger for, at spildevand ikke løber ud i jorden eller direkte ud i kloakken uden at være renset for tungmetaller. Så jeg regner med, at vores vaskeabonnement vil blive vel modtaget her i byen, siger Preben Larsen.

Hvis man vil have allermest ud af dit Shell Bilvask+ abonnement, kan man hente den nye Shell Service App.

- Med den kan du starte din bilvask direkte fra mobilen, så du f.eks. kan blive siddende i bilen fra start til slut,” forklarer Preben Larsen.

Den nye app taler direkte sammen med vaskehallen, hvor et kamera læser bilens nummerplade for at aktivere bilvasken. Selve vasken startes herefter fra mobiltelefonen - enten indefra bilen eller udenfor for de, der foretrækker frisk luft.

Shell Service App kan downloades fra App Store og Google Play. Læs mere på www.shellbilvask.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...