Ole Iversen
Mors-Thys 2,04 meter høje Marcus Dahlin (14) må gerne få rigtigt travlt med skud fra oppe under taget i Thy-Hallen.Privatfoto

På kun tre timer var alle billetter solg til hjemmekamp i Thy Hallen

THY-MORS: Godt tre timer. Så kort tid tog det at sælge de knap 800 siddepladser til Mors-Thy Håndbolds hjemmekamp imod KIF Kolding i Thy Hallen, torsdag 1. november.

- Vi vil gerne takke vores fans og sponsorer for den formidable opbakning til kampen. Det er klart, at med den start vi har haft på sæsonen, og ovenpå sidste uges point imod Aarhus, er opbakningen noget der varmer helt ned i omklædningsrummet til spillerne, siger salgschef Hans Peter Jarl Madsen, Mors-Thy Håndbold.

Han beklager samtidigt, at enkelte ikke har kunnet få siddepladser til kampen, men påpeger, at der fortsat er ståpladser tilbage.

- Det er vilkårene med de publikumskapaciteter, vi arbejder med i de lokale arenaer, siger Hans Peter Jarl Madsen.

Sidst de to hold mødtes var i Santander-cuppen og her vandt Mors-Thy Håndbold med 27-26.

Kampen er i øvrigt en TV-kamp, der vises på TV2 Sport fra kl.19.30.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...