54-årig tæt på at kollidere på mørk vej i Thy

THY: En 54-årig kvindelig bilist fra det nordlige Thy fik sig en forskrækkelse, men slap i øvrigt uskadt fra et uheld sent fredag aften på Kystvejen i Thy, hvor hun var tæt på at kollidere med en modkørende.

Uheldet skete omkring klokken 23.20 på en mørk vejstrækstrækning mellem Vorupør og Klitmøller. Den 54-årige kørte mod nord, da en modkørende var på vej over i den modsatte kørebane. Kvinden nåede ikke at undvige, men var heldig at det kun var sidespejlet på hendes bil, der blev ramt.

Den modkørende fortsatte fra stedet uden at give sig til kende, og den 54-årige fik ikke set hverken nummeret eller andre kendetegn på bilen, oplyser lokalpolitiet i Thisted.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...