3-400 mennesker var lørdag på Store Torv i Thisted

THISTED: Den lyderød-lørdags begivenhed, der kunne trække thyboer til, var ballonræset på Store Torv.

300 balloner var pumpet, ikke kun med luft, men også med 150 gavebeviser til byens butikker.

Det samlede vel 3-400 mennesker på torvet, der hurtigt fik de fremstrakte hænder op, da den første lyserøde ballon kom til syne i vinduet over Kylling og Co.

De næste minutter dryssede det ned med lyserøde balloner.

Desværre gjorde den manglende vind, at ballonerne ikke blev spredt ud over flokken af glade thyboer på lyserød jagt. I stedet dalede de lige ned til dem, der havde placeret sig strategisk bedst - helt inde ved muren. Og med himlen som baggrund, kunne man se hvilke balloner der var værd at gå efter.

Heldigt for dem - de kunne indløse gavekort til byens butikker på alt mellem 50 og flere hundrede kroner.

En sjov og underholdende gimmick, som deltagerne ivrigt deltog i. Og den må sikkert gerne gentages, bare med lidt mere vind og mere spredning af ballonerne, ud over de mange der gerne vil deltage i ballonjagten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...