Tøjet blev onsdag aften blev vist frem i restaurant Hawgus

KLITMØLLER: Trods nattefrosten stadig sætter rim, så begynder de varme dage at banke på. Onsdag aften stod den på sommerens mode ved det sidste af to modeshows i Annes Hus i Klitmøller.

Lyse pastelfarver, blomstede kjoler, sort/hvide striber, tjekkede mænd og sommerklare kvinder blev vist frem i restaurant Hawgus.

- Vi har valgt at bygge de to shows op, så vi viser farver og tendenser frem i fire blokke, fortalte Lene Andersen, den ene af de to indehavere. Hun præsenterede de 12 modellers ture for de 45 kvinder.

- Det er jo sommertøj det handler om fra nu af. Bomuld, hør, uld, viskose, generelt naturmaterialer er meget populære. Og så ser vi rigtigt mange flotte farver i pastelnuancerne. Rigtig meget lyseblå, men også olivengrøn og creme farver. Og selvfølgelig klassikeren når det gælder tøjfarver - den sort/hvide grafiske ses stadig i blandt andet striber, fortæller Gunhild Grandjean-Thomsen, den anden af indehaverne af modehuset med egen restaurant i Klitmøller.

Udover et kig på årets sommermode, fik de 90 deltagere til de to shows, udleveret goodiebag.

Menuen bestod af et udvalg af snitter.

Efter showet var de fleste gæster ude og handle i butikken, i den anden ende af huset.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...