Thy Økobær, Mosteriet Thy og Frilandsgrønt er nu i sortimentet

THISTED: Som noget nyt har Aldi på Simons Bakke i Thisted nu budt lokale fødevareproducenter indenfor.

I første omgang sælges der nu produkter fra Thy Økobær og Mosteriet Thy fra Sønderhå, samt kartofler fra Frilandsgrønt i Kjelstrup i butikken.

- Idéen opstod i forbindelse med vores planer om at holde torvedage udenfor butikken, da vi er indstillet til at repræsentere Aldi i Landbrug & Fødevarers frugt og grønt pris. Men på grund af den aktuelle situation er den idé udsat på ubestemt tid. Til gengæld har jeg af kæden fået lov til at tage de lokale produkter indenfor, fortæller butikschef Rasmus Kloster Hansen.

Inde i butikken fortæller plancher de lokale producenters historier.

Han fortæller, at butikken nu giver frugt og grønt et ekstra pift.

For eksempel mødes kunderne nu af et grønttorv udenfor indgangen. Her bliver kunderne mødt med kunstgræs på gulvet og et ”start og mål”-område.

For grønne fodspor på butiksgulvet i butikken markerer den grønne sti gennem butikken, der guider kunderne til en sundere ernæring.

Ved indgangen er der en stander med gratis frugt til børn, som de kan spise, mens forældrene køber ind.

Derudover en frugt ikke kun henvist til en plads ét sted i butikken.

Meget belejligt ligger bær nu også i køledisken ved jogurt og skyr.

- Kunderne har allerede taget rigtigt godt imod de nye initiativ. Og salget af de lokale produkter er gået over al forventning, fortæller Rasmus Kloster Hansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...