Voltigering var et populært indslag ved årets dyrskue

THISTED: Sjørring Rideklub har stor succes med voltigering siden 2006.

25 piger i alle aldre dyrker den imponerende niche indenfor hestesporten. Det gør de lokale piger så godt, at det er blevet til en stribe flotte guldmedaljer og placeringer ved DM og Nordiske mesterskaber.

Lørdag viste de så hvad de kunne, foran et stort dyrskuepublikum, lige da solen brød frem for alvor lørdag eftermiddag.

Den store hest Boston, ført af klubbens træner og voltigeringsildsjæl Pia Sørensen, galoperede taktfast rundt og rundt, mens piger på skift elegant hoppede op på den tålmodige hest brede ryg. Her udførte de vilde øvelser med elegance, sikkerhed og i fuld balance, til publikums fryd.

De akrobatiske voltigerings- trin kan udføres solo eller som gruppe.

Nogen gange med tre på én gang.

Et populært indslag ved årets dyrskue.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...