340 cykelryttere og omkring 50 løbere og gående er med i år

NATIONALPARK THY: På årets næstsidste dag afvikles Thy Gravel for anden gang.

Og med 340 cykelryttere og omkring 50 løbere og gående, er en ny rekord sat for løbet, der blev afviklet for første gang i 2018.

Her var der mulighed for at 200 cykelryttere, på MTB-cykler og de nye gravelcykler, kunne deltage i løbet der afvikles indenfor Nationalpark Thy på primært grusveje.

I år har løbsarrangør Jacob Binzer Østerby fået lov af myndighederne til at øge antallet af deltagere, og det har betydet en næsten fordobling af glade motionister der vil ud og svede på årets næstsidste dag.

- Det er en flot opbakning - fuldt tilfredsstillende, siger Jacob Binzer Østerby, der i år har inviteret løbere og gående med - et tilbud omkring 50 har taget imod. ?Tilmeldingen er reelt afsluttet, men skulle man brænde helt vildt for at være med og komme ud og løbe eller gå en tur, så finder vi ud af det, fortæller Jacob Binzer Østerby.

Starten for den store flok af cykelryttere sker fra gårdspladsen ved Tandrupvej 2, i Vester Vandet. Herfra udgår alle ruter: 85 , 42 og 25 km. for dem på cykel og løbe/gå ruterne fra halvmaraton til 1/8 maraton ( 5,3 km.)

De 340 cykelryttere, som primært vil cykle den lange rute, skal på kryds og tværs i plantage og klitlandskabet fra Vilsbøl Plantage i Nord til Stenbjergvej i syd.

- Vi har måttet omlægge ruten på grund af den megen vand i terrænet. Vi har dog fundet en rigtig god rute. Men om den bliver så man kan undgå våde fødder er nok tvivlsomt, siger Jacob Binzer Østerby, der har fået tilmelding fra de to tidligere proff-cykelryttere Peter Meinert pedersen og Claus Michael Møller.

Med succesen i år med den flotte udvikling i deltagerantallet, er det allerede besluttet at Thy Gravel nu er en tilbagevendende tradition på årets næstsidste dag.

Løbet afvikles i samarbejde med DGI.

Starten går kl. 10.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...