Spar-købmanden ville gerne støtte forældregruppens arbejde for at sikre børnene de bedste rammer

KOLDBY: Fredag 3. juli overrakte købmand Kristian Rysgaard Stærk fra Spar Koldby 40.000 kr. til Børnehuset Koldbøtten på Kirsebærvænget i Koldby til en ny legeplads.

Pengene blev overrakt til Anne Marie Yde, der er pædagogisk leder af børnehuset, og Kristian Rysgaard Stærk siger:

- Anne Marie modtog gavechecken på vegne af forældrearbejdsgruppen, som har arbejdet hårdt for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Han fortæller, at det er en arbejdsgruppe af forældre under Koldby Håndværker- og Borgerforening, som har arbejdet for at skaffe midler til at opgradere vuggestuens legeplads for at sikre de bedste rammer for børnene. Derfor besluttede han at donere 40.000 kr. i støtte fra Kfi - Erhversdrivende Fond, som er medejer af Dagrofa, der leverer til bl.a. SPAR-butikkerne.

Legepladsen anlægges af firmaet Kompan, fortæller Kristian Rysgaard Stærk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...