På søndag 1. juli er det 25 år siden, at Tonny Sørensen startede sin forretning

VORUPØR: Søndag 1. juli er det 25 år siden, at elektrikermester Tonny Sørensen startede Vorupør El-service.

60-årige Tonny Sørensen var forinden ansat ved forskellige elektrikere på egnen med for 25 år siden bestemte han sig for at give det en chance som selvstændig.

I begyndelsen havde virksomheden adresse i Tonny og hustruen Birthes hjem på Nordsøvej.

- Vi startede i garagen. I princippet startede jeg uden nogen kunder. Men jeg havde jo en stor kontaktflade fra mine tidligere job. Og efter et halvt år ansatte jeg allerede den første svend, fortæller Tonny Sørensen.

I dag beskæftiger firmaet fire svende og snart to lærlinge. Den medarbejdende hustru bestyrer kontoret med hjælp af en regnskabsmedhjælper på deltid.

I 1998 blev pladsen i parrets garage for lille og parret bestemte sig for at bygge firmaets nuværende domicil på Toosholmvej 2, der blev taget i brug 1. januar 1999.

Vorupør El-service’ portefølje består størstedels af privatkunder og enkelte landbrug.

Vorupør og omegns mange sommerhuse giver også smør på brødet for virksomhedens ansatte.

- Vi har en medarbejder, der udelukkende kører og servicerer svømmebassiner i i alt 50 sommerhuse. De skal ses til en gang om ugen, og der skal blandt andet tages vandprøver, fortæller Tonny Sørensen.

Ved siden af sin forretning bruger Tonny Sørensen noget af sin til som formand for Vorupør Vandværk, som han har været formand for siden 1989.

Derudover er han med i det frivillige korps af akuthjælpere i Vorupør.

Han går desuden gerne på jagt, når tiden tillader det.

På grund af, at jubilæet finder sted på en søndag, holder parret reception allerede 29. juni, hvor der vil være mulighed for at sikre sin en bid brød og noget at drikke.

- Der skal ikke være den helt store festivitas. Vi er begge lige fyldt 60 år og har holdt de fester, der skulle til, siger Tonny Sørensen.

Parret har en søn og to døtre.

Og netop sønnen Alex er med i det glidende generationsskifte, som Tonny og Birthe Sørensen har sat i gang.

- Vores søn ejer Snedsted El-service. Og det er meningen, at han og en anden medarbejder, skal tage over til den tid, siger Tonny Sørensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...