Nordsø Akvariet i Vorupør danner i den kommende weekend ramme om den årlige julemesse

VORUPØR: Fiskene i Nordsø Akvariet i Vorupør får lørdag og søndag i den kommende weekend selskab af julemanden, nisser og en masse andre julerier.

Anledningen er den årlige julemesse, der i år har 20 virksomheder og forretninger samt en god håndfuld foreninger er på udstillerlisten.

Gode ting skal man ikke ændre ved, er koordinatorerne bag julemessen, Per Nielsen og Kim Poulsen fra Vorupør Erhvervsforening enige om.

Derfor kommer messen også til at lige messerne i de foregående år.

- Akvariet er en fin ramme om julemessen, og selv om vi står tæt, så skal det bare være sådan. Vores julemesse byder i år på et par nye udstillere, der alle har det til fælles, at de er medlem af Vorupør erhvervsforening. Det skal man nemlig være for at kunne være med, siger Kim Poulsen.

Med til traditionen hører også, at Vorupør Boldklub holder basar Kompagnihuset overfor akvariet.

Basaren er sammen med sommerfesten vigtige aktiviteter for boldklubben.

- Vi har fået lavet nogle boder i forbindelse med vores vinterbadefestival i slutningen af december. Nu vil vi prøve et par af dem af, siger Kim Poulsen.

Igen i år holder Vorupør Boldklub sin julebasar i Fiskerkompagnihuset ved siden af akvariet.

- Vi supplerer hinanden godt, fortæller restauratør Per Nielsen fra Vorupør Erhvervsforening.

Det koster en rund 10’er at komme ind til messen, hvor der bliver udtrukket mange gevinster på billetterne hver time. Om søndagen kl. 14 kommer Nordvestjysk Pigekors Korskole og Spirekor desuden og underholder.

Og også for de yngste gæster bliver der sørget, idet arrangørerne klipper og klistrer med alle børn, der har lyst til det.

Man kan læse mere om messen på byens hjemmeside vorupor.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...