Thisted Bingocenter er igen klar med den store pengesæk

THISTED: Thisted Bingocenter er igen klar med den store pengesæk til klubber og foreninger med et godt formål.

150.000 kroner fra året 2018 er nu klar til uddeling inden jul.

Det er det største beløb som Bingocenteret på Kirkegårdsvej nogensinde har delt ud. Sidste år var det 100.000 der kunne ansøges om.

- Det går rigtig godt for vores Bingo, som vinder mere og mere ind. Det er langt mere populær end det traditionelle Banko, fortæller leder af Thisted Bingocenter Cristina Bülow Pedersen. ?Det har betydet et større overskud, og da vi er en banko og lotterivirksomhed under Spillemyndighederne, skal vi uddele vores overskud til almennyttige formål.

- Det gør vi gør med glæde. For så kommer pengene rigtig mange til gavn, siger bankocenterlederen, der har omkring 700 medlemmer i bingoforeningen.

Der er ansøgningsfrist indtil fredag 22. november kl. 15.00. Ansøgninger kan afleveres eller sendes på mail: christinajrg@yahoo.dk.

Alle foreninger i Thy med et CVR-nr. og et kontonr. kan ansøge om et beløb til et beskrevet formål.

Uddelingen til modtagerne finder sted inden jul.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...