Arbejdet med at fjerne klitten skal være færdiggjort den 24. februar

VORUPØR: Fredag 24. januar var der første spadestik til det nye 32 mio. kroner dyre nationalparkcenter, der skal ligge halvt inde i en store klit ved Vorupør landingsplads.

Men først skal klitsandet fjernes.

Og det er store mængder sand, som den lokale entreprenør Allan Thomsen nu er i fuld gang med at flyttet på tredje uge.

- Vi anslår at det drejer sig om mellem 12.000 og 14.000 kubikmeter. Så med de to dumpere vi har i gang med at køre nu, så bliver det omkring 1400 læs, lyder det fra entreprenøren.

- Det er helt rent sand, som vi lægger ud på stranden i havstokken. Så tager havet sandet tilbage. Det vi lagde ud i sidste uge. Det er helt forsvundet under stormen. Der er ikke en spand sand tilbage, fortæller Allan Thomsen og fortsætter.

- Sandet er faktisk en rigtig flot kvalitet. Fuldstændigt rent flyvesand som sagtens kunne bruges til mange gode formål. Men det vil blive for dyrt at flytte rundt. Derfor får havet det tilbage, siger Allan Thomsen.

Arbejdet med at fjerne klitten skal være færdiggjort den 24. februar, hvor murerne rykker ind for at starte selve byggeriet.

Når tiden kommer til at klitten skal ovenpå det delvis dækkede færdigbyggede nationalparkcenter, så er det planen at tage det sand fra de volde der er mellem p-pladserne vest for Landingspladsen.

Dermed løses to problemer: der skal ikke midlertidigt opbevares sand fra den bortgravede klit.

Og allervigtigst: ved at fjerne voldene bliver det muligt at jævne ud så der etableres én stor parkeringsplads med plads til mange flere biler end før.

Noget som der har været efterspurgt i Vorupør.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...