Varieret musikprogram venter musik-nysgerrige thyboer

0
Sanger og sangskriver Karl Emil Pedersen, kaldet melodistærk storbypoet, er på forårsprogrammet for Spillestedet Thy. Privatfoto
Af Ole Iversen.

Der bliver noget for enhver smag, når Spillestedet Thy slår dørene op for årets koncerter. Små 30 er på programmet frem til slutningen af maj.

– Det bliver bredt. Alt fra jazz over tung rock til ny eksperimenterende musik og med plads til udenlandske navne på plakaten, fortæller spillestedleder Kennet Bøgehøj.

Det er ham, der har lagt den omfattende kabale sammen arrangørerne bag Spillestedet Thy´s koncerter.

– Vi præsenterer blandt andre mere etablerede navne som Kasper Winding, Marie Frank, Barbara Moleko, jazzstjernen Chris Minh Doky, hård rock med Red Warszawa og legendariske Sort Sol. Sidstnævnte er i øvrigt på vej imod udsolgt, fortæller Kennet Bøgehøj.

Han har også gjort plads til mange andre spændende navne som blandt andre Orfeu med Marianne Storm, Peter Vuust med Marianne Mortensen, Bo Evers & Gypsy Vendetta + Nana Schwartzlose, Carl Emil Petersen, Nelson Can, The Bowdashes, Mathias Heise, Niels Skousen & Kristina Holgersen, Bisse, Barselona, Dobbelt Blues Band, Humørekspressen, H. P. Lange, Ida Nielsen & Band, Rest In Beats, Ilma, Ensemble MidtVest, JÆRV, Jesper Bodilsen Trio samt blandt andet en jazz-camp for piger i vinterferien.

Udlandet er også repræsenteret i programmet med Miriam Mandipiri & Her Danish Friends.

Det bliver Plantagehuset på Plantagevej i Thisted, der kommer til at danne rammerne om de fleste koncerter, men der bliver også afstikkere ud i kommunen.

– I første halvår er der koncerter placeret udenfor Thisted på Heltborg Museum, i BOOA i Bedsted samt i Agger-Vestervig Aktivitetscenter. Vi forventer fortsat at komme rundt i kommunen i andet halvår også, lyder det fra Kennet Bøgehøj

Billetsalget til alle koncerterne er startet på www.spillestedethy.dk, hvor man kan se hele programmet

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close