Udsigt til fitness i Vorupør

0
Centret skal etableres i den nyere del af skolen, hvor der inddrages gangarealet, det tidligere lærerværelse og to klasselokaler. Foto: Carsten Hougaard
Af Carsten Hougaard.

VORUPØR: De kommende 14 dage bliver afgørende for, om der etableres et fitnessstudio i Vorupørs tidl. skole.

Det er Vorupør Borgerforening og Vorupør Erhvervsforening der i fællesskab ejer den gamle skole. Og det er mening at fylde den med nyt liv. Derfor har Jan Brusgaard på vegne af de to foreninger taget kontakt til Thomas Clarup fra Dit Center i Hurup, der i forvejen har afdelinger i Hørdum og Bedsted.

De to er blevet enige om at give projektet en chance. det kræver dog, at der er forhåndstilkendegivelse fra ca. 100 personer fra Vorupør og omegn, der vil tegne medlemskab af centret for 159 kroner om måneden.

Derudover har Jan Brusgaard, der selv ejer sommerhusbureauet Feriepartner Thy, informeret de lokale sommerhusejere om tilbuddet.

– Sommerhusejerne kan i første omgang for 1000 kroner om året tegne medlemskab i Dit Center. Så kan deres lejere frit benytte centret. Jeg håber, at 200-250 ud af de omkring 1200 huse i området melder sig til, fortæller Jan Brusgaard.

Thomas Clarup fortæller, at det er planen, at centret vil holde åbent alle ugens dage fra kl. fem om morgenen til kl. 23 om aftenen. Man får adgang til centret ved hjælp af sit elektroniske medlemskort.

– Desuden vil vi have personale på i nogle timer for at komme med hjælp og vejledning til brugerne. Ellers er vi helt med på nogle sociale aktiviteter i centret, Men her lægger vi os helt op ad Jan og de to foreningers ønsker, siger Thomas Clarup.

Centret skal etableres i den nyere del af skolen, hvor der inddrages gangarealet, det tidligere lærerværelse og to klasselokaler.

Jan Brusgaard og Thomas Clarup har givet hinanden tid til om 14 dage. Der skulle de gerne have et billede af, om der er grobund for et fitnesscenter i byen. Og om alt går vel, vil centret stå klar efter nytår.

Bliver det en realitet, så har parterne aftalt at centret i første omgang sørger for at få sin egen drift dækket. Bliver der overskud, så kommer en husleje på tale.

Og bliver overskuddet endnu større, er der aftalt en slags overskudsdeling mellem parterne.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close