Spillestedet Thy: 6000 gæster til 75 koncerter

0
Spillestedet Thy offentliggør i kommende uge spilleplanen for første halvår af 2018. Kennet Bøgehøj, leder af Spillestedet. Arkivfoto: Ole Iversen
Af Ole Iversen.

Spillestedet Thy er blevet taget godt imod af thy- og morsingboerne. 75 koncerter har trukket flere end 6000 gæster og det er tilfredsstillende.

– I tallet er også arrangementer med gratis entre, og her har vi ikke opgjort antallet af publikummer. Så det ser rigtigt godt ud, siger spillestedsleder Kennet Bøgehøj i en pressemeddelelse.

Den store interesse har også ført til noget så sjældent som en stor tilgang af frivillige til at afvikles koncerterne.

– Vi står med lidt af et luksusproblem nemlig, at vi ikke kan tage flere frivillige ind i øjeblikket. Det er vi rigtigt glade for i en tid, hvor det er svært at skaffe frivillige til foreningsarbejde i Danmark. Vores frivillige afspejler hele aldersspektret, siger Kennet Bøgehøj.

Han fortæller samtidigt, at økonomien i Spillestedet Thy er tilfredsstillende det første år.

– De økonomiske ender skal nå sammen, og det gør de, siger han.

Spillestedet Thy er udpeget som regionalt spillested i 2017 til og med 2020 og får en million kroner i årligt driftstilskud fra Thisted Kommune samt Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close