Prins Joachim gav sig god tid på Hanstholm-standen

0
Prins Joachim spurgte interesseret ind til genbruget af flamingokasser af Hanstholm virksomheden EPS-recycling.com. Til venstre Lars Steffensen fra firmaet. Foto: Ole Iversen
Af Ole Iversen.

AALBORG: Prins Joachim åbnede traditionen tro fiskerimessen Danfish i Aalborg, der afvikles i denne uge fra onsdag til fredag. Og som de tidligere år, indledte Prinsen sin rundtur til de mange udstillere med besøg på Hanstholms store fællesstand på scenen i Aalborg Hallen.

Trods Joachim havde et stramt program, så gik megen tid med at tale med udvalgte Hanstholm-virksomheder.

Først blev det til en hurtig snak med fiskernes formand Jan Hansen.

Mest tid brugte Prins Joachim til at tale med Lars Steffensen, der passede det nye Hanstholm-firma EPS- Recycling.coms stand.

Virksomheden har specialiseret sig i at aftage og genbruge de enorme mængder af hvide polystyren eller flamingokasser, som fiskeindustrierne på havnen ellers tidligere kørte til forbrændingen.

– Prinsen var meget interesseret i genbruget af flamingokasser, og fascineret af at de blev til nye plastkomponenter som blandt andet bildele og billedrammer. Han blev egentlig længere end der var planen, fortæller Lars Steffensen til thistedposten.dk.

Senere var Prinsen på besøg hos Hanstholm Havn, hvor han, af direktør Niels Clemensen, blev præsenteret for havneudvidelsesplanerne og havnens 50 års jubilæum.

Det blev også til en gave fra havnen af den nye bog om havnens historie.

Inden Prins Joachim forlod Hanstholms stand var der lige tid til en smagsprøve på de fiskelækkerier som der dagligt uddeles 1100 af, til standens gæster.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close