Naturefterskole valgte Thy til fem dages travetur

0
En af grupperne ud af de i alt 125 elever fra Himmelbjerg Egnens Natur- og Idrætsefterskole på vej fra Lodbjerg til Bulbjerg på fem dage. Med alt, hvad der skal bruges: Mad, telt o.s.v. på ryggen.
Tekst & foto: Ole Iversen

Søndag blev 125 efterskoleelever fra Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole (HNIE) læsset af ved Lodbjerg Fyr. Opdelt i 15 grupper skulle eleverne, der alle er førsteårselever, i løbet af fem dage nå Bulbjerg og undervejs spise og sove undervejs i naturen.

Vi mødte gruppe 15 ved Vorupør. Trods den lange tur fra Lodbjerg med solid oppakning på ryggen, var både tempo og humør højt i gruppen, der havde Tvorup plantage som dagens mål.

De otte elever peb ikke over, at de uanset vind og vejr, skulle tilbringe fem dage i den rå natur:

– Det er noget, vi alle gerne vil. Det er derfor, vi har valgt HNIE, lød det fra eleverne og videre:

– Meningen med turene er, at vi skal lære at klare os selv, klare udfordringerne og lære os selv bedre at kende.

Trods det, at eleverne i de 15 grupper med kort selv finder vejen til de forskellige overnatningssteder, er de på ingen måde overladt til sig selv, fortalte de:

– Vores tre lærere kører rundt i området hele tiden for at holde nøje øje med, hvor grupperne befinder sig. I løbet af dagen kontakter de hver gruppe og opmuntrer os. Og måske stikker en Marabou ud til os undervejs. Til aften kommer de for at sige godnat til alle grupper.

Eleverne er overrasket over Thys natur:

– Det er vildt flot heroppe. Og så er det mærkeligt, at man kan se et punkt ude i det fjerne, gå imod det, og pludselig opdage et, det er “sygt langt væk”, løddet fra en af drengene.

Der var, da vi traf dem, endnu langt til Bulbjerg, men kun omkring seks kilometer til turens første overnatningspunkt i Tvorup Plantage.

Senere skal der overnattes i Øster Vandet, Vigsø og Vester Thorup Klitplantage, før de seje elever bliver hentet på Bulbjerg og kørt hjem til skolen i Ry. Men på HNIEs outdoorlinje venter flere ture i det fri

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close