Malene overtager vagten i Hørdum Hallen

0
Malene Aggerholm er klar til at tage godt imod de mange brugere af Hørdum Hallen som ny inspektør. I baggrunden formanden for Hallen Morten Bjerregaard. Foto: Ole Iversen
Af Ole Iversen.

Hørdum Hallen har fået ny halinspektør. Nu er det Malene Aggerholm, Koldby, der er den alle skal have fat i. I mandags havde hun første arbejdsdag. Hun afløser Jan Petersen, der har været inspektør i Hørdum Hallen i 11 år.

42-årige Malene Aggerholm er blandt andet kendt fra Spar i Koldby, hvor hun i nogle år stod i delikatesseafdelingen.

Nu er det noget helt andet hun skal til at lave. Men hun glæder sig til jobbet, som hun har søgt sammen med 16 andre ansøgere.

– Det var ikke mindst fordi min familie bakkede mig op, at jeg søgte jobbet, fortæller hun til thistedposten.dk.

Den nye halinspektør kender Hørdum Hallen rigtig godt efter de mange år som håndboldspiller i hallerne i Thy, senest for Midtthy HK i serie 2.

Hørdum Hallen er en “12 måneders hal” fortæller formand for hallens bestyrelse Morten Bjerregaard. Hallen ligger jo ikke i nærheden af en skole. Men trods det er den en aktiv hal. Den er en del af miljøet omkring fodboldbanen. Den er oprindeligt bygget til indendørs fodbold, men bruges også til badminton, pilates, seniorsport og andre aktiviteter som messe, julefrokoster og børnehaveaktiviteter. Og 8. november er der vælgermøde i hallen.

– Nu skal en helt ny sport introduceres, når vi tilbyder et sted for E-sport. Vi har netop, sammen med KHIF, færdiggjort et rum til E-sport, fortæller Morten Bjerregaard.

Et af den nye leders vigtige opgaver bliver at drive cafeteriet, som er vigtig for Hørdum hallen.

– Den er “maskinrummet” i Hørdum hallens aktiviteter, lyder det fra formand Morten Bjerregaard.

Nu glæder Malene Aggerholm sig til at komme godt i gang med arbejdet, og lære de mange brugere af Hørdum hallen at kende.

Den nye og afgående inspektør fejres med en goddag/farvel-reception 15. oktober.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close