Duften af Ønsk-kaffe breder sig

0
De sælger mere og mere Ønsk Kaffe. Andreas Kirk (th) fra Thy og Rasmus Ditlev. Privatfoto
Af Ole Iversen.

De to kaffe-iværksættere, Andreas Kirk fra Thy og Rasmus Ditlev mødte folk som var chokerede over prisen. Et par himmelvendte øjne fik de to studerende også med på vejen. Men de opgav ikke troen på deres ØNSK-kaffeprojekt. Nu er den første kop kaffe blevet til over 200.000 ude hos glade kaffeelskere, og de to har stadig fuld fart på bønnen.

Studie og forretningskammeraterne kan se tilbage på et år, hvor de har brugt rigtig meget tid på at udbrede kendskabet til, og ikke mindst at øge salget, af deres bæredygtige kaffe fra Nicaraguanske vulkansider, dyrket i pagt med naturen.

Den første måned i februar 2017 solgte de for 3715 kr., men siden steg salgskurven støt og roligt og i november kunne de kaffenørder konstatere, at det gik den rigtige vej for deres fritidsprojekt, da salget i november nåede 107.325 kr.

Omregnet er det 208.571 kopper kaffe, og 1480 kilo ØNSK-kaffe fortæller de to til thistedposten.dk.

Utallige butiks og forhandlerbesøg, deltagelse ved events som Alive Festivalen er det blevet til for at udbrede kendskabet til ØNSK kaffe.

I Thy kom deres kaffeposer på hylderne i Chokoladekurven og Chokolenten. De gik online med deres butik www.ønsk.dk, og de fik tilknyttet en mentor samtidig med at de rykkede ind i på Copenhagen School of Entrepreneurship, et kontorfællesskab for nystartede virksomheder.

De to begyndte også at lave smagstest af flere kaffetyper og fik en praktikant.

– Det er selvfølgelig dejligt at se, at vores arbejde giver pote, og at vi har kunder der er glade for kaffen med den gode smag, siger Andreas Kirk til thistedposten.dk.

Han fortæller at de to i kommende uge besøger flere kaffebønder i Nicaraguas højland.

Her skal de ud og møde producenterne af ØNSK-kaffen, skabe nære relationer og smage på en masse god kaffe.

Den danske sommer skal bruges rundt omkring på festivaler for at udvide kendskabet til ØNSK, og mon ikke den kommende sommers Alive-festival bliver genbesøgt, lyder det fra Andreas Kirk.

Ønsk kaffe er i dag især to kaffetyper, men der sælges også en del kaffe fra såkaldte “micro-lots” som en små partier kaffe, nogen gange kun kan være en enkelt sæk.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close