Billetter revet væk til erotisk film i Kino

0
Billetterne til den tredje ”Fifty Shades”-film storsælger, efter at salget blev frigivet tirsdag. Foto: Ole Iversen
Af Ole Iversen

Billetterne til den tredje i filmserien “Fifty Shades” solgtes tirsdag hurtigere, end smækket fra en s/m-pisk, da billetsalget blev frigivet. Først og fremmest kvinder var vilde med Anastasia Steele og Christian Greys erotiske fantasier i de to første film. Nogle kaldte det for blød husmorporno.

I tredje film “Fri” er de to blevet gift, men det har ikke betydet, at der er mindre s/m-lege og -fantasier på de glatte satinlagner. Tirsdag 9. januar begyndte forsalget til film nr. 3, og det gav en rødglødende bookingcomputer hos Kino 1-3 i Thisted. Inden for halvanden time var der udsolgt til forpremieren torsdag 8. februar, som arrangeres i samarbejde med butik Baronessen. Mange billetter er også solgt til dagen efter, hvor filmen reelt har premiere over hele verden. Og salget vil buldre videre.

– Vi solgte – den første halvanden time – over 400 billetter. Det er helt vildt. Det bliver helt sikkert en af de store film i 2018 med mange i biografen, spår Dorte Gade, direktør for Kino 1-3 i Thisted.

De to første film i Fifty Shades-trilogien har spillet mere end 950 mio. dollar ind til producenterne. Nu kommer så den sidste af de tre film, baseret på E. L. James’ romaner. Og efter salget allerede at dømme bliver det en ægte blockbuster. Dorthe Gade fortæller, at filmen kommer til at køre i Kino 1-3, så længe der er interesse. Det bliver mindst tre-fire uger.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close